I lang tid var det en komplet umulighed for mig at tage stilling til, hvad jeg skulle med mit liv. Helt fra da jeg var 20 år gammel og meldte mig ind i Forsvaret uden hverken gymnasial uddannelse eller fremtidsdrømme. Der brugte jeg de næste syv år af mit liv, efterfulgt af otte år på Hærens Officersskole. Tumlede rundt som et dyr på en savanne.
Som 35-årig flyttede jeg til København, tog en HF, og pludselig var jeg universitetsstuderende på KU. Jeg valgte statskundskab, udelukkende på grund af International Politik. Det viste sig senere hen, at uddannelsen handler om alt andet, indtil bachelorens sidste semester.
Og nu, i en alder af 43, har jeg en kandidat i statskundskab, bor i Risskov med min kæreste og to børn og er ret tilfreds med mit job som specialkonsulent i Skatteministeriet.
Jeg blev tidligere i dag smidt ud af kantinen på Aarhus Universitet, på grund af det de snakker om i nyhederne. For selvom jeg har hjemmearbejdsdag, overgår skrigene fra min mindste datter på tre måneder ethvert forsøg på koncentration. Nå, men en mulig kemisk reaktion, fik jeg at vide og blev dirigeret væk fra universitetet. Som en mand af Forsvaret – eller en tidligere en – makkede jeg selvfølgelig ret.
På trods af en hektisk formiddag med barnegråd og potentielle gasudslip, prydede efterårssolen derfor min gåtur fra Forskerparkens bibliotek hen til Uni Spot. Jeg kunne lige nå en wrap og en Faxe Kondi, så det fik jeg.
Således står jeg nu foran biblioteket, med en rulle i den ene hånd og en sodavand i den anden. Der er 28 minutter til mit møde begynder. Om jeg er landet på den rette hylde, ved jeg ikke. Spørgsmålet er nok mest, om jeg nogensinde finder den.
Fortalt af Michael Nielsen til Sofie Stendell Milde